Som ejer af en virksomhed med en tilhørende hjemmeside eller et katalog, vil man fra tid til anden have brug for at få taget nogle produktfotos af de forskellige produkter, som kunderne kan købe. Der findes massevis af dygtige og professionelle og freelance fotografer, som med garanti kan tage flotte produktfotos til dig – men det er ikke helt billigt. Der kan derfor være økonomiske fordele ved at bygge sit eget fotostudie og tage sine egne produktfotos.

social-349521_960_720

Byg dit eget fotostudie til produktfotos

Det lyder måske dyrt at skulle bygge sit eget fotostudie til produktfotos, men det behøver faktisk slet ikke at være særlig dyrt. Så selvom du kan købe færdigpakker med alt, hvad du har brug for til et fotostudie, findes der altså billigere alternativer. Eksempelvis kan du selv gå ud og investere i nogle billige arbejdslamper, som vil sørge for god belysning i dit fotostudie. Du bør gå efter nogle arbejdslamper som enten kan stå på bordet eller som kan spændes fast på selve bordkanten. De skal også helst kunne justeres. I den forbindelse bør du også købe nogle dagslyspærer, som kan levere et helt hvidt lys. Hvis du ikke sørger for at lyset er hvidt, vil dine produktfotos få et gulligt skær. Samtidig skal du finde et bord der passer til opgaven. Du har måske selv et overskydende bord stående et sted, og ellers kan du evt. spørge venner og familie eller lede efter et billigt og brugt bord på nettet. Det anbefales dog, at du finder et forholdsvis kvadratisk bord, som give både bredde og dybde. Herefter skal du bare købe en rulle hvidt papir, som har samme bredde som bordet. Alt i alt vil det koste dig mellem 600-1000 kr.

Gode råd når du selv skal tage produktfotos

Når du skal tage produktfotos, er det vigtigt, at du sørger for, at der er tilstrækkeligt med lys. Hvis der ikke er lys nok, vil billederne blive mørke og detaljerne vil være uskarpe. Sørg også for at du får vist alle væsentlige egenskaber af det produkt du tager produktfotos af. Kunderne skal kunne se alle egenskaber og funktioner, for ellers risikere du, at de skal gætte sig til, hvordan produktet fungerer. Det kan i sidste ende betyde, at de mister interessen for produktet. Når du skal tage produktfotos er det generelt en god ide at lade

som om, at du skal tage billeder af mad. Du har sikkert set billeder af mad på menuer og lignende. Det gælder nemlig om at få produkterne til at se så ”appetitlige” ud som muligt.