Det bliver nemmere og nemmere at lave sine egne hjemmesider og markedet inden for hjemmesideudbydere bliver større og større, der findes mange muligheder for at oprette en gratis hjemmeside, men dette medfører ofte at ens domænenavn bliver svært at huske for ens modtagergruppe, da der som regel vil være en reklame for den gratis udbyder i dit domænenavn. Det kan derfor sagtens betale sig, at du køber dit eget domæne, så du er sikker på, at dine følgere og kunder nemt kan finde og huske din hjemmeside. Det er dog ikke altid ligetil at finde på et domænenavn, der er nemt at huske, men første hjælperegel er at dit domænenavn skal have en tilknytning til din virksomhed, dine produkter eller services, dit eget navn eller blot være navnet på din blog, navnet skal afspejle den type hjemmeside du er i gang med at lave.

head-663997_640

 

Værd at vide om oprettelse af et domænenavn.

Som med alt andet i verden er der naturligvis også regler, der skal følges når man opretter og køber et domænenavn. Som udgangspunkt må man bruge bogstaverne a-z og tal fra 0-9. Man kan dog også købe et domænenavn, der indeholder de danske ’æ, ø, å’, men i så fald skal man huske også at købe domænenavnet, der benytter de internationale bogstaver for disse, altså ’ae, oe, aa’. Et langt domænenavn må ikke opdeles med brug af punktummer og kommaer, men det er tilladt – og ofte nemmere for din målgruppe at huske domænenavnet, at bruge bindestreger. Der findes mange udbydere, der sælger domænenavne, hver af disse har deres egne tilbud og vilkår for køb af domænenavn, men fælles for alle disse udbydere er, at de kun kan levere dit domænenavn igennem DK-hostmaster, der styrer alle domænenavne med endelsen ’.dk’. Du kan ikke købe et domænenavn, der allerede er opkøbt af en anden bruger, det gælder derfor om at være opfindsom, eller vente og holde øje med om ens ønskede domænenavn fritlægges.

Et fritlagt domænenavn er værd at gå efter.

Langt de fleste domænenavne på 2-5 bogstaver er allerede taget i brug og kan derfor ikke købes, men der er mulighed for at et af disse højtskattede domænenavne fritlægges og du kan derved få fingre i dem, hvis blot du er tålmodig og har tid til at vente. Et domænenavn bliver fritlagt, hvis den nuværende bruger ikke længere ønsker at holde sin hjemmeside kørende og lukker den selv, men domænenavne kan også blive fritlagt hvis regningerne ikke betales, eller domænets lejekontrakt ikke fornyes efter fem år. En god idé er at foretage et historiktjek af dit ønskede fritlagte domænenavn inden du lejer det, dette kan gøres via hjemmeside Archive.org, og bør altid gøres for at sikre dig og din hjemmeside bedst muligt, da fritlagte domæner kan have skadelige links fra online marketers, derudover er det en god idé at tjekke domænenavnet for at se, hvad det tidligere er blevet brugt til, af hensyn til dig og dine følgere eller kunder.